Subpage under development, new version coming soon!
Onderwerp: Skriv noget...
Et bestemt hormon er afgørende for, om du har en sød tand eller ej, viser ny dansk forskning. Den nye viden kan måske blive til medicin, der giver mindre lyst til sukker.
Trænger du til dessert efter hvert måltid, og trækker du ikke fingrene op af slikposen, før den er helt tom, har du som rigtig mange mennesker en såkaldt »sød tand«.
Nu viser ny dansk forskning, at en af årsagerne til den søde tand skal findes i leveren.
Leveren producerer nemlig et bestemt hormon, der blandt andet regulerer trangen til søde sager, og hvis du har en bestemt variant af det gen, som laver det hormon, er din sandsynlighed for at have en sød tand meget større, viser forskningen.
Opdagelsen af genet for den søde tand kan muligvis bruges til at lave fedmebehandlinger, fortæller en af forskerne bag det nye studie.
»Potentielt kan viden om det her gen bruges til at lave medicin, som kan regulere trangen til søde sager og dermed også behandle fedme,« siger lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Det nye studie, som Niels Grarup har lavet sammen med kollegaen Matthew Gillum fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
Det nye forskningsresultat viser, at hormonet også spiller en vigtig rolle i at regulere trangen til sukker.
Mere specifikt viser forskningsresultatet, at folk, som har en bestemt variant af det gen, som laver FGF21, har 20 procent højere sandsynlighed for at høre til den del af befolkningen, som spiser mest slik og andre søde sager.
»Tidligere studier har vist, at denne genetiske variant ændrer på forholdet mellem mængden af protein og kulhydrater, som folk spiser. Vi er gået skridtet videre og har kigget på, præcist hvilke fødeemner det drejer sig om, og det er altså slik og andre søde sager,« siger Niels Grarup.
Det nye forskningsresultat peger på, at der kan være nogle medicinske muligheder i FGF21.
Man kan eksempelvis forestille sig medicin, som hjælper til med at producere større mænger FGF21, så folk hurtigere får stillet deres sukkertrang.
Andre forskere er ifølge Niels Grarup allerede i gang med at lave lignende forsøg på mennesker, hvor de undersøger, om man kan bruge FGF21 til at regulere appetitten og dermed mindske risikoen for fedme og diabetes.
»Det vil være logisk, at man på en eller anden måde inden et måltid kan tage enten FGF21 eller medicin, der får niveauet af FGF21 til at stige, og derved kan regulere appetitten og trangen til sukker. Dog skal man huske på, at FGF21 også er involveret i mange andre processer i kroppen, som også vil blive påvirket, hvis niveauet af FGF21 stiger, ligesom mange andre processer spiller ind i både appetitregulering og trang til søde sager,« siger Niels Grarup til Videnskab.dk.
Trænger du til dessert efter hvert måltid, og trækker du ikke fingrene op af slikposen, før den er helt tom, har du som rigtig mange mennesker en såkaldt »sød tand«.
Nu viser ny dansk forskning, at en af årsagerne til den søde tand skal findes i leveren.
Leveren producerer nemlig et bestemt hormon, der blandt andet regulerer trangen til søde sager, og hvis du har en bestemt variant af det gen, som laver det hormon, er din sandsynlighed for at have en sød tand meget større, viser forskningen.
Opdagelsen af genet for den søde tand kan muligvis bruges til at lave fedmebehandlinger, fortæller en af forskerne bag det nye studie.
»Potentielt kan viden om det her gen bruges til at lave medicin, som kan regulere trangen til søde sager og dermed også behandle fedme,« siger lektor Niels Grarup fra The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.
Det nye studie, som Niels Grarup har lavet sammen med kollegaen Matthew Gillum fra Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism.
Det nye forskningsresultat viser, at hormonet også spiller en vigtig rolle i at regulere trangen til sukker.
Mere specifikt viser forskningsresultatet, at folk, som har en bestemt variant af det gen, som laver FGF21, har 20 procent højere sandsynlighed for at høre til den del af befolkningen, som spiser mest slik og andre søde sager.
»Tidligere studier har vist, at denne genetiske variant ændrer på forholdet mellem mængden af protein og kulhydrater, som folk spiser. Vi er gået skridtet videre og har kigget på, præcist hvilke fødeemner det drejer sig om, og det er altså slik og andre søde sager,« siger Niels Grarup.
Det nye forskningsresultat peger på, at der kan være nogle medicinske muligheder i FGF21.
Man kan eksempelvis forestille sig medicin, som hjælper til med at producere større mænger FGF21, så folk hurtigere får stillet deres sukkertrang.
Andre forskere er ifølge Niels Grarup allerede i gang med at lave lignende forsøg på mennesker, hvor de undersøger, om man kan bruge FGF21 til at regulere appetitten og dermed mindske risikoen for fedme og diabetes.
»Det vil være logisk, at man på en eller anden måde inden et måltid kan tage enten FGF21 eller medicin, der får niveauet af FGF21 til at stige, og derved kan regulere appetitten og trangen til sukker. Dog skal man huske på, at FGF21 også er involveret i mange andre processer i kroppen, som også vil blive påvirket, hvis niveauet af FGF21 stiger, ligesom mange andre processer spiller ind i både appetitregulering og trang til søde sager,« siger Niels Grarup til Videnskab.dk.
adaca naar
granaldo [del]
Når ens 3½ årige søn kan hele alfabatet, sige det på 30 sekunder hvis han må se efter.... og lave tegnene i tegn til tale til alle bogstaverne korrekt...... stave over 25 ord.... blandt andet youtube og google og kommer og viser ord han selv ser som lego, brio og sådan og bare viser dem med håndtegn på ingen tid...... :D wow, farmand stolt
(gewijzigd)
(gewijzigd)
Elton John spillede for nylig meget tæt på min have, så vi grillede og øllede. Rigtig fedt, selvom han ikke hitter hos mig, så kan han stadig noget, den gamle.
Kaffe forlænger livet
Jyde-Potten skriver i dag på sin netavis:
Det er altid populært, når ens »last« pludselig viser sig at være harmløs - måske endda god for én.
Derfor vil kaffedrikkere over hele verden formentlig finde glæde og ammunition til debatter om, hvorvidt de drikker for meget kaffe, i en ny undersøgelse fra International Agency for Research on Cancer og Imperial College London.
Derfor virker kaffe mod Alzheimers
I en storstilet undersøgelse blandt 521.330 personer over 35 år fra ti europæiske lande fulgte forskerne både folk, der drak og ikke drak kaffe, i en periode på 16 år.
Her viste det sig, at kaffedrikkerne i gennemsnit levede længere - tre måneder for mændenes vedkommende, et år for kvindernes.
Det skriver avisen The Times.
Et sideløbende studie blandt 215.000 mennesker i USA underbyggede resultaterne.
»Resultatet underbygger den stigende mængde viden, der indikerer, at indtagelse af kaffe ikke blot er uskadelig, men tilmed kan have en positiv helbredsmæssig effekt hos folk,« siger Elio Riboli fra Imperial College til avisen.
Hvorfor er der en advarsel på flaskevand?
Det er særligt lunge- og hjertesygdomme, som omkring tre kopper kaffe om dagen tilsyneladende kan være med til at forebygge.
Kaffe indeholder store mængder polyphenols, der kan være med til at sænke blodtrykket samt øge blodtilførslen til hjernen.
Jyde-Potten skriver i dag på sin netavis:
Det er altid populært, når ens »last« pludselig viser sig at være harmløs - måske endda god for én.
Derfor vil kaffedrikkere over hele verden formentlig finde glæde og ammunition til debatter om, hvorvidt de drikker for meget kaffe, i en ny undersøgelse fra International Agency for Research on Cancer og Imperial College London.
Derfor virker kaffe mod Alzheimers
I en storstilet undersøgelse blandt 521.330 personer over 35 år fra ti europæiske lande fulgte forskerne både folk, der drak og ikke drak kaffe, i en periode på 16 år.
Her viste det sig, at kaffedrikkerne i gennemsnit levede længere - tre måneder for mændenes vedkommende, et år for kvindernes.
Det skriver avisen The Times.
Et sideløbende studie blandt 215.000 mennesker i USA underbyggede resultaterne.
»Resultatet underbygger den stigende mængde viden, der indikerer, at indtagelse af kaffe ikke blot er uskadelig, men tilmed kan have en positiv helbredsmæssig effekt hos folk,« siger Elio Riboli fra Imperial College til avisen.
Hvorfor er der en advarsel på flaskevand?
Det er særligt lunge- og hjertesygdomme, som omkring tre kopper kaffe om dagen tilsyneladende kan være med til at forebygge.
Kaffe indeholder store mængder polyphenols, der kan være med til at sænke blodtrykket samt øge blodtilførslen til hjernen.
gillian20 naar
granaldo [del]
Heuynkes ny bayern træner. Det blir spændende om det holder sæsonen ud.
2019 er et godt år, hvis du er glad for fridage
Er din ferie godt brugt, og fylder den kun en fjern plet i hukommelsen? Måske er det også svært at skimte en fridag i den nærmeste fremtid? En trøst kan være, at 2019 ligesom 2018 er noget nær det perfekte år, når det gælder, hvordan helligdagene falder.
Påsken er den første store ”gratis” ferie
Påsken falder sent i år. Palmesøndag er 14. april, og 18. april er det Skærtorsdag, der er den første fridag efter nytårsdag, hvor langt, langt de fleste har fri. Langfredag er dagen efter, og 2. påskedag er 22. april, og du har dermed tre fridage oven i weekenden. Ganske som du plejer!
Den sene påske øger chancerne for solskin og frokoster på terrassen – noget der var sværere i 2018, hvor påsken faldt i en kold, kold og snefuld marts måned.
God 1. maj
1. maj, som en del lønmodtagere har fri på, falder i år på en onsdag. En mandag havde været bedre, men en fridag er en fridag. Et par uger senere: Fredag 17. maj er det store bededag.
I forhold til 2018 falder bededagen og kampdagen mindre heldigt. I 2018 faldt de på hver side af en weekend, og man kunne med en enkelt fridag sikre sig 5 arbejdsfrie dage i streg. Men skidt med det: Det er 2 fridage i det grønne forår.
Kristi himmelfartsdag falder i 2019 på 30. maj. Det giver en fridag – som den gør alle de andre år.
Grundlovsdag 5. juni falder også på en onsdag. For mange udløser grundlovsdag en fridag – og i år er det en ekstra fridag i forhold til 2017, hvor grundlovsdag og pinsemandag faldt samme dag. Pinsen falder nemlig søndag 9. og mandag 10. juni i 2019. Bruger du 2 fridage her, kan du få næsten en uges ferie fra 5. juni til 11. juni.
Julen giver tre fridage!
Nogle år falder julen så godt, at der er tale om en rigtig lønmodtagerjul. Det er, når julen og julens helligdage falder på hverdage og op til en weekend. I 2019 falder julen ikke helt så godt som i 2018, hvor juleaften var en mandag. I 2019 er juleaften tirsdag, og de fleste lønmodtagere vil derfor have fri tirsdag, onsdag og torsdag. Ulempen er en arbejdsdag 23. december – men du skal stadig kun bruge 3 fridage i alt på at have ferie 20. december til 2. januar 2020.
Alt i alt er der tale om 13 fridage i 2018, der ikke falder i en weekend. I 2017 var det kun 9 fridage. Det bringer året på højde med 2014, hvor der også var 13 fridage, der ikke faldt i weekender.
Dertil kommer weekenderne og de 30 fridage, som hovedparten af lønmodtagerne har som ferie hvert år.
I alt har du fri 147 dage
52 lørdage, 52 søndage og 13 fridage bliver det til i 2019. Læg dertil 30 feriedage, og du får i alt fri 147 dage i 2019. Ud af 1 år på 365 dage giver det 218 arbejdsdage. Det det samme som 2018, 3 fridage flere end 2017 – og 6 flere end 2016.
Er din ferie godt brugt, og fylder den kun en fjern plet i hukommelsen? Måske er det også svært at skimte en fridag i den nærmeste fremtid? En trøst kan være, at 2019 ligesom 2018 er noget nær det perfekte år, når det gælder, hvordan helligdagene falder.
Påsken er den første store ”gratis” ferie
Påsken falder sent i år. Palmesøndag er 14. april, og 18. april er det Skærtorsdag, der er den første fridag efter nytårsdag, hvor langt, langt de fleste har fri. Langfredag er dagen efter, og 2. påskedag er 22. april, og du har dermed tre fridage oven i weekenden. Ganske som du plejer!
Den sene påske øger chancerne for solskin og frokoster på terrassen – noget der var sværere i 2018, hvor påsken faldt i en kold, kold og snefuld marts måned.
God 1. maj
1. maj, som en del lønmodtagere har fri på, falder i år på en onsdag. En mandag havde været bedre, men en fridag er en fridag. Et par uger senere: Fredag 17. maj er det store bededag.
I forhold til 2018 falder bededagen og kampdagen mindre heldigt. I 2018 faldt de på hver side af en weekend, og man kunne med en enkelt fridag sikre sig 5 arbejdsfrie dage i streg. Men skidt med det: Det er 2 fridage i det grønne forår.
Kristi himmelfartsdag falder i 2019 på 30. maj. Det giver en fridag – som den gør alle de andre år.
Grundlovsdag 5. juni falder også på en onsdag. For mange udløser grundlovsdag en fridag – og i år er det en ekstra fridag i forhold til 2017, hvor grundlovsdag og pinsemandag faldt samme dag. Pinsen falder nemlig søndag 9. og mandag 10. juni i 2019. Bruger du 2 fridage her, kan du få næsten en uges ferie fra 5. juni til 11. juni.
Julen giver tre fridage!
Nogle år falder julen så godt, at der er tale om en rigtig lønmodtagerjul. Det er, når julen og julens helligdage falder på hverdage og op til en weekend. I 2019 falder julen ikke helt så godt som i 2018, hvor juleaften var en mandag. I 2019 er juleaften tirsdag, og de fleste lønmodtagere vil derfor have fri tirsdag, onsdag og torsdag. Ulempen er en arbejdsdag 23. december – men du skal stadig kun bruge 3 fridage i alt på at have ferie 20. december til 2. januar 2020.
Alt i alt er der tale om 13 fridage i 2018, der ikke falder i en weekend. I 2017 var det kun 9 fridage. Det bringer året på højde med 2014, hvor der også var 13 fridage, der ikke faldt i weekender.
Dertil kommer weekenderne og de 30 fridage, som hovedparten af lønmodtagerne har som ferie hvert år.
I alt har du fri 147 dage
52 lørdage, 52 søndage og 13 fridage bliver det til i 2019. Læg dertil 30 feriedage, og du får i alt fri 147 dage i 2019. Ud af 1 år på 365 dage giver det 218 arbejdsdage. Det det samme som 2018, 3 fridage flere end 2017 – og 6 flere end 2016.
granaldo [del] naar
Neller
Tuborg er blevet dyrere end Carlsberg
Prisen for 20 dåser Carlsberg og 18 dåser Tuborg er den samme hos Coop i hele marts måned. Men hvorfor får man ikke samme antal?
Samtidig har Bilka tilbud på 2 kasser flaskeøl. Her er to kasser Tuborg 20 kroner dyrere end to kasser Carlsberg.
De to førende ølmærker herhjemme har i mange år været brygget af Carlsberg Breweries A/S, som også har solgt dem til samme pris.
Det er lidt billigere at drikke Carlsberg end Tuborg.
Men på et eller andet tidspunkt i løbet af 2018 skete der noget, fortæller bryggerigantens kommunikationschef, Kasper Elbjørn.
»Vi har også bemærket, at Tuborg er blevet dyrere. Men det er ikke os, der sætter priserne i butikkerne. Kæderne forhandler sig til deres indkøbspris ud fra hvor meget, de køber,« siger han.
Så når butikkerne sælger Tuborg dyrere, er det ikke udtryk for, at I generelt har hævet jeres priser?
«Nej. Der er endda eksempler på, at kæderne sælger øl med tab. Det så vi sidste år med Tuborg Julebryg.«
Carlsberg har ganske enkelt bestemt, at de vil tage mere for Grøn Tuborg end for Carlsberg
Hos en af Carlsbergs største kunder herhjemme, dagligvarekoncernen Coop, der driver kæderne SuperBrugsen, Fakta, Kvickly og Irma, er svaret dog et lidt andet.
»Grunden til, at tilbudsprisen er forskellig, er, at indkøbsprisen er forskellig. Carlsberg har ganske enkelt bestemt, at de vil tage mere for Grøn Tuborg end for Carlsberg,« siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.
Det er en forretningshemmelighed, hvor meget Coop tjener på en øl, men indtjeningen er procentvis den samme på Tuborg og Carlsberg, siger han.
Mens Carlsberg for 40 år siden var det største af de to mærker, sælges der i dag flest Tuborg globalt, selv om Carlsberg er til stede på næsten dobbelt så mange markeder.
Vi forbinder Tuborg med grønne koncerter og hygge. Det kan man spille på.
Og det er måske en af forklaringerne på, at Tuborg nu også er blevet dyrere, vurderer brandingeksperten Henrik Byager.
»Carlsberg opfattes som internationalt, mens Tuborg er mere dansk. Vi forbinder Tuborg med grønne koncerter og hygge. Det kan man spille på,« siger han.
Henrik Byager er sikker på, at Carlsberg Breweries vurderer, at Tuborg-brandet har større værdi.
»Ellers ville man ikke turde det her. Det er næppe mange forbrugere, der kan smage forskel på en Tuborg og en Carlsberg,« siger han.
kilde: B.T.
Prisen for 20 dåser Carlsberg og 18 dåser Tuborg er den samme hos Coop i hele marts måned. Men hvorfor får man ikke samme antal?
Samtidig har Bilka tilbud på 2 kasser flaskeøl. Her er to kasser Tuborg 20 kroner dyrere end to kasser Carlsberg.
De to førende ølmærker herhjemme har i mange år været brygget af Carlsberg Breweries A/S, som også har solgt dem til samme pris.
Det er lidt billigere at drikke Carlsberg end Tuborg.
Men på et eller andet tidspunkt i løbet af 2018 skete der noget, fortæller bryggerigantens kommunikationschef, Kasper Elbjørn.
»Vi har også bemærket, at Tuborg er blevet dyrere. Men det er ikke os, der sætter priserne i butikkerne. Kæderne forhandler sig til deres indkøbspris ud fra hvor meget, de køber,« siger han.
Så når butikkerne sælger Tuborg dyrere, er det ikke udtryk for, at I generelt har hævet jeres priser?
«Nej. Der er endda eksempler på, at kæderne sælger øl med tab. Det så vi sidste år med Tuborg Julebryg.«
Carlsberg har ganske enkelt bestemt, at de vil tage mere for Grøn Tuborg end for Carlsberg
Hos en af Carlsbergs største kunder herhjemme, dagligvarekoncernen Coop, der driver kæderne SuperBrugsen, Fakta, Kvickly og Irma, er svaret dog et lidt andet.
»Grunden til, at tilbudsprisen er forskellig, er, at indkøbsprisen er forskellig. Carlsberg har ganske enkelt bestemt, at de vil tage mere for Grøn Tuborg end for Carlsberg,« siger informationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen.
Det er en forretningshemmelighed, hvor meget Coop tjener på en øl, men indtjeningen er procentvis den samme på Tuborg og Carlsberg, siger han.
Mens Carlsberg for 40 år siden var det største af de to mærker, sælges der i dag flest Tuborg globalt, selv om Carlsberg er til stede på næsten dobbelt så mange markeder.
Vi forbinder Tuborg med grønne koncerter og hygge. Det kan man spille på.
Og det er måske en af forklaringerne på, at Tuborg nu også er blevet dyrere, vurderer brandingeksperten Henrik Byager.
»Carlsberg opfattes som internationalt, mens Tuborg er mere dansk. Vi forbinder Tuborg med grønne koncerter og hygge. Det kan man spille på,« siger han.
Henrik Byager er sikker på, at Carlsberg Breweries vurderer, at Tuborg-brandet har større værdi.
»Ellers ville man ikke turde det her. Det er næppe mange forbrugere, der kan smage forskel på en Tuborg og en Carlsberg,« siger han.
kilde: B.T.
En ny undersøgelse fra Japan viser, at katte kan genkende deres eget navn, når ejerne kalder. – Der er så mange undersøgelser om hundes evner. Vi mener, at det er vigtigt, at vise kattes evner, siger Atsuko Sait, forsker ved Sophia Universitetet i Tokyo. Forskere noterede, at kattene enten bevægede ørerne eller halen, når deres navne blev kaldt. – Men katteejere ved jo godt, at deres katte forstår deres navne, siger Atsuko Sait.